Hjælp / FAQ
BESTILLING & ORDREBEKRÆFTELSE
Hvorfor skal jeg købe mit nye skilt fra RAMSIGN?
Kun RAMSIGN tilbyder ægte gammeldags, håndskabelonerede dørskilte med originalt design, fed blank emaljering, 30-års fabriksgaranti, fremragende service, gratis levering og tilfredshedsgaranti. Derfor!
Hvad er inkluderet i mit køb?
Med i dit køb er originale monteringsmaterialer, gratis levering, tilfredshedgaranti - og naturligvis fremragende service.
Hvordan kommunikerer jeg med RAMSIGN?
Vi anbefaler at du kontakter os via e-mail. Dette giver os den bedste mulighed for at give dig det mest kvalificerede svar, så hurtigt som muligt.
Hvor hurtigt svarer I på min e-mail?
Vi besvarer din e-mail snarest muligt indenfor 24 timer.
Jeg skal hurtigt bruge et speciallavet emaljeskilt som gave. Kan I hjælpe?
Ja. Vi kan levere et farveprint på karton i fuld størelse (max. A4) indenfor 2 arbejdsdage. Dette karton-skilt, som ligner det faktiske skilt, sender vi til dig i en kuvert. Det rigtige skilt vil følge fire uger senere. Skriv "PRINT" i besked-feltet når du bestiller såfremt du ønsker skiltet på karton. Denne service er gratis.
Kan jeg få ALLE mine penge tilbage - også selv om mit dørskilt er speciallavet?
Ja. Du vil promte modtage alle dine penge tilbage i det usandsynlige tilfælde, at du ønsker at returnere dit skilt, uanset årsag. Det eneste vi beder om er, at du returnerer produktet til os inden 60 dage (for egen regning). Ingen anden leverandør giver denne garanti. RAMSIGN’s tilfredshedsgaranti understreger vor forpligtelse til at leve op til din fulde tilfredshed.
Hvordan får jeg en faktura?
Det er meget nemt. Bare skriv "faktura ønskes" i besked-feltet, når du bestiller. I tilfælde af, at du ønsker at modtage en faktura efter at du har afgivet din bestilling, skal du blot sende en anmodning til: sales@ramsign.dk Inkluder venligst dit ordrenummer i e-mailen.
Hvorfor viser korrekturen et hvidt skilt med sort tekst? Det er ikke, hvad jeg har bestilt.
Af tekniske årsager er korrekturen altid med sort tekst på hvid baggrund. Dog vil de virkelige farver på dit skilt naturligvis være i overensstemmelse med din bestilling.
PRISER & BETALING
Er alt inkluderet i prisen?
Ja. Der er ingen skjulte omkostninger.
Er RAMSIGN's priser konkurrencedygtige?
Ja. Intet andet sted finder du et højkvalitetsprodukt med tilfredshedsgaranti, plus 30 års fabriksgaranti og gratis levering, til en lavere pris. Vi refunderer med glæde prisforskellen, hvis du gør. Vort mål er ikke at levere de billigst mulige produkter, men at levere mest værdi for pengene.
Er det sikkert at betale nu, før jeg modtager varen?
Ja. Vi investerer mange ressourcer i behandling af din ordre, fremstilling af korrektur, og i produktionen af dit skilt. Derfor er det betryggende for os, at vi også ser en forpligtelse fra dig. RAMSIGN har været i branchen siden 1991 og har et fremragende ry. Hvis du ikke modtager din vare, kan du rejse et krav overfor Paypal, og Paypal vil refundere din betaling til dig. Til dato er intet krav nogensinde blevet rejst overfor Paypal, af en RAMSIGN kunde.
Er det sikkert at betale med Paypal?
Ja. Paypal er en af verdens førende formidlere af online-betalinger, og de gennemfører millioner af fejlfri transaktioner hvert år. Din betaling gennemføres alene mellem dig og Paypal ved brug af en krypteret forbindelse. RAMSIGN modtager ikke dine kreditkortoplysninger.
Er det gratis at bruge Paypal?
Ja. I modsætning til en bankoverførsel, er en betaling med kreditkort via Paypal helt gebyrfri. RAMSIGN betaler gebyret til Paypal, så du ikke behøver at bekymre dig om dette.
Behøver jeg en Paypal konto?
Nej. Alt hvad du behøver er et internationalt kreditkort. Vi accepterer Visa, Mastercard, ECB, Diners og American Express. Hvis du forventer at bruge Paypal igen i fremtiden, anbefaler vi at du bruger de 5 minutter det tager at åbne en Paypal konto (gratis).
KUNDELOYALITET & RABATTER
Hvordan belønnes jeg for at introducere mine venner, familie, eller bekendte til RAMSIGN's produkter?
Som RAMSIGN kunde, belønner vi dig med et gavekort til en værdi 15% af dine venner's indkøb. Bare send os en e-mail med dine venners e-mail-adresser, og vi udsteder gavekortet til dig.
Hvordan kan jeg støtte RAMSIGN?
Send et inspirerende foto til os på: sales@ramsign.dk Dette kunne eksempelvis være et foto, der viser dit skilt pænt monteret på din væg eller dør. Eller giv os en god idé til, hvordan vi kan forbedre vores webshop, markedsføring eller vore produkter. Hvis vi bruger din idé, eller dit foto, refunderer vi 15% af værdien af din seneste ordre.
Tilbyder RAMSIGN mængderabat?
Ja. RAMSIGN refunderer 15% ved modtagelsen af din bestilling på fem eller flere produkter.
Kan jeg blive forhandler?
Ja. Vi er klar til at støtte din fysiske forretning med displays, tryksager, med mere og din webshop med indhold af høj kvalitet. Kontakt os i dag på: sales@ramsign.dk
Tilbyder RAMSIGN en særlig rabat til ansatte hos firma xxx?
Nej, alle har adgang til samme gode priser og service, uanset hvor de er ansat. Vi favoriserer ikke ansatte hos bestemte virksomheder. Hvis du ønsker at modtage specielle tilbud fra RAMSIGN opfordrer vi dig til at tilmelde dig til vores nyhedsbrev der udsendes 4-6 gange årligt på sales@ramsign.dk.
PRODUKTER & TEKNIK
Hvordan fremstilles mit skilt?
Indenfor 24 timer efter at have modtaget din bestilling, udarbejder vi en korrektur, som vedhæftes din ordrebekræftelse. Herefter udskæres en stålplade og skabeloner i hånden, svarende til skiltets tekst og specifikationer. To til fire skabeloner indgår i produktionen af hvert dørskilt. Endelig påbegyndes selve emaljeringen som er en keramisk proces, meget lig glacering af keramik. Først påføres grundemalje, herefter skiltets bundfarve (for eksempel blå). Herefter påføres tekst og eventuelle andre farver vha. skabelonerne. Overskydende emalje børstes af i hånden med en fin pensel før skiltet brændes. Mellem hver emaljering brændes skiltet i en keramisk ovn ved 820 grader, og resultatet kontrolleres løbende for fejl. For at sikre en energieffektiv produktion og en ensartet kvalitet fremstilles skiltene samlet i partier gennem hele produktionen.
Hvordan bestiller jeg to eller flere skilte med helt identiske farver?
Bestil dine skilte på samme tidspunkt, i en samlet ordre. Dine skilte vil derved blive produceret i samme parti på fabrikken, hvilket resulterer i fuldstændigt identiske farver.
Hvordan bestiller jeg et skilt med en usædvanlig størrelse / farve / skrifttype?
Vælg blot den størrelse der kommer tættest på, og noter dine specielle ønsker i beskedfeltet når du bestiller. For eksempel: "grøn på blå, 12 x 22 cm". Hvis der er en prisforskel, vil du modtage en betalingsanmodning med din ordrebekræftelse. Vi er i stand til at producere næsten ethvert design og format op til 110 x 100 cm, så længe detaljerne ikke er for små.
Kan jeg få mit eget logo, ikon, eller et billede, på mit skilt?
Ja. Send blot din bestilling til: sales@ramsign.dk Husk at specificere oplag, mål, skriftsnit og farver. Vedhæft ethvert foto eller grafik, du måtte have. Vi kan gengive et begrænset antal af keramiske standardfarver. Farverne skal dog være fuldtoner og ikke halvtoner (dvs. ikke graduerede farver). Disse begrænsninger ligger i den keramiske proces, og den anvendte skabelonteknik.
Hvor små detaljer kan gengives?
Vi kan reproducere karakterer ned til 10 mm i højden. Det samme gælder detaljer, svarende hertil. Linjer kan være så tynde som ½ mm, men ikke mindre. Detaljegraden begrænses af, at skabelonerne skal kunne udskæres præcist i hånden.
Er det muligt at få et ekstra navn tilføjet på mit navneskilt?
Nej. Desværre er det ikke muligt at ændre et eksisterende skilt, uden at ødelægge det. Du bliver nødt til at udskifte dit eksisterende navneskilt, hvis du ønsker at ændre teksten. En mere fleksibel løsning kan være, at montere et nyt navneskilt i tillæg til det som du allerede har.
Er RAMSIGN's produkter miljøvenlige?
Ja. Et RAMSIGN produkt er det mest miljøvenlige og bæredygtige valg du kan foretage. Der er intet behov for udskiftning: Dit RAMSIGN produkt holder en livstid. Dette sparer ressourcer og minimerer affaldsbyrden. Samtidig med at du gavner miljøet, vil du også personligt drage nytte af den tid og de penge, der spares på udskitning af udtjente skilte. Endelig er hele RAMSIGN's sortiment 100% fremstillet i Europa og underlagt EU’s miljøkrav. Skiltene fremstilles udelukkende af jern og glas, som er rigt forekommende, ugiftige, og genanvendelige materialer. I modsætning hertil indeholder de fleste andre skilte giftig maling, kemiske overfladebehandlinger, og forurenende bi-produkter. For at gøre ondt værre, er disse produkter typisk masseproducerede af billig arbejdskraft i stærkt forurenende industrier.
LEVERING & TOLD
Hvorfor er leveringstiden fire dage for nogle skilte, og fire uger for andre?
Vi lagerfører et udvalg af de mest populære husnumre til levering på kun fire dage. Men alle andre skilte skal fremstilles fra bunden på vort emaljeværk. En produktionstid på tre uger plus en forsendelsestid på en uge betyder en leveringstid på fire uger i alt.
Idag er over den forventede leveringsdato, og jeg har stadig ikke modtaget mine varer. Hvad kan jeg gøre?
Vi anbefaler, at du venter et par dage. Ni ud af ti leverancer ankommer på, eller før, den forventede leveringsdato. Det er sandsynligt, at at dine varer allerede er afsendt og på vej til dig. Helligdage, dårligt vejr og uregelmæssig postomdeling er bare nogle af de omstændigheder, som kan forårsage forsinkelser. Såfremt noget kan gøres for at fremskynde din levering, er det i de fleste tilfælde allerede gjort. Men såfremt du ikke har modtaget din vare inden for en uge, er du velkommen til at kontakte os på: sales@ramsign.dk. Inkluder venligst dit ordrenummer.
Bliver min pakke forsinket i tolden?
Nej, ikke indenfor EU. For at fremme hurtig håndtering gennem tolden udenfor EU, sætter RAMSIGN en mærkat på din forsendelse, med beskrivelse af indhold, vægt og værdi. Dette er, i de fleste tilfælde, tilstrækkeligt til, at forsendelsen slipper gennem tolden uden forsinkelse. Imidlertid varierer lokale toldregler og praksis. Det er modtagerens ansvar at håndtere de lokale myndigheder, herunder at betale eventuelle skatter og afgifter.
REKLAMATIONER
Hvorfor er teksten på mit nye dørskilt ikke så nøjagtig som på korrekturen?
Dette skyldes at RAMSIGN udelukkende anvender de traditionelle håndskårne skabeloner i produktionen. Tynde linjer, samt kanter på bogstaverne er vanskelige at reproducere helt præcist. Mindre ufuldkommenheder er derfor et kendetegn for et gammeldags, og ægte håndskabeloneret skilt. Men, er du ikke tilfreds med resultatet, fremstiller vi gerne et nyt skilt til dig uden beregning.
Farven på mit skilt er lidt forskelligt fra et andet skilt, som jeg har modtaget fra RAMSIGN for et stykke tid siden. Er det normalt?
Ja. Selv det mindste udsving i luftfugtighed, temperatur, metalegenskaber, emaljering eller brændetid vil ændre det endelige resultat. Hvis identiske farver ønskes, anbefaler vi, at du bestiller dine skilte på samme tidspunkt. Dine skilte vil derved blive produceret i samme parti på emaljeværket, hvilket resulterer i fuldstændig identiske farver.
Emaljen mangler pletvist på bagsiden af mit skilt. Er dette en fabrikationsfejl?
Nej. Et emaljeskilt vil som regel have mindre brændemærker fra risten på hvilket skiltet har hvilet i den keramiske ovn, hvor skiltet opvarmes til 820 grader Celsius. Dette er helt normalt, og det har ikke væsentlig indflydelse på levetiden på dit skilt.
Emaljen mangler pletvis på kanten af mit skilt. Er dette en fabrikationsfejl?
Nej. Et emaljeskilt vil som regel have mindre brændemærker på kanterne idet kanterne er skarpe og emaljen fordamper hvor metallet opnår den højeste temperatur. Dette er helt normalt, og har ikke væsentlig indflydelse på levetiden på dit skilt.
Mit skilt var beskadiget ved modtagelsen. Hvad gør jeg?
Såfremt dit skilt viser klare tegn på en transportskade, beder vi dig om at placere det skadede skilt i den originale emballage, og returnere det til os med posten. Du finder afsenderadressen under "Kontakt os". Så snart vi modtager det beskadigede skilt, bekræfter vi en leveringsdato for dit nye skilt, som vi leverer uden omkostningsfrit til dig.
Hvis dit skilt ikke viser klare tegn på transportskader (revner, skår eller deformation), anbefaler vi, at du kort beskriver problemet på en e-mail til: sales@ramsign.dk Vi vender tilbage til dig snarest.
MONTAGE
Jeg har modtaget mit navneskilt med monteringsmaterialerne, men hvor er skiverne?
Til navneskilte medfølger alene 4 stk. messingskruer. Skiver er ikke nødvendige til montering af et navneskilt. Messingskruerne er beregnet til montering på en trædør. Du skal blot montere skiltet med de små messingskruer. OBS! Stram ikke skuerne hårdt, idet du risikerer at skade emaljen.
Jeg har modtaget mit husnummer, men hvor er monteringsmaterialerne?
Til husnumre medfølger: 4 stk. torx skruer, 4 stk. blå nylon plugs, og 4 stk. sorte nylon skiver. Mangler du disse, så skriv til os på: sales@ramsign.dk
Hvordan monterer jeg mit husnummer korrekt på muren?
1. Vi anbefaler, at du bruger de originale monteringsmaterialer som er inkluderet.
2. Placer skiltet på muren, så hullerne bliver boret i mursten i stedet for i mørtel. Markér hullernes nøjagtige position med en blyant og fjern skiltet.
3. Bor huller (brug et 5 mm murbor).
4. Placer de blå plugs i hullerne.
5. Placer en sort nylon skive på hver skrue for at beskytte emaljeoverfladen.
6. Monter skiltet ved hjælp af de lange torx skruer.
Tip: Vent med at stramme skruerne helt fast, indtil du har placeret skiltet helt præcist.
ADVARSEL: Stram aldrig skruerne med magt. Dette kan knuse emaljen hvorved metallet udsættes for korrosion.
Hvordan monterer jeg mit naveskilt korrekt på døren?
1. Vi anbefaler, at du bruger de originale monterings-materialer som er vedlagt.
2. Placer skiltet på døren. Marker den præcise placering af hullerne med en blyant, og fjern skiltet.
3. Bor huller (brug et 2 mm metalbor).
4. Monter skiltet ved hjælp af messingskruerne. Skiver anvendes ikke til navneskilte.
Tip: Vent med at stramme skruerne helt fast, indtil du har placeret skiltet helt præcist.
ADVARSEL: Stram aldrig skruerne med magt. Dette kan knuse emaljen hvorved metallet udsættes for korrosion.
Messingskruerne er for blanke efter min smag. Kan jeg få dem til at fremstå mere diskret?
Messingskruerne får en naturlig patina indenfor et par måneder. Ved hjælp af lidt ammoniak kan du dog fremskynde processen. Følg denne procedure:
1. Placer messingskruerne på en tallerken.
2. Væd skruerne med en smule salmiakspiritus. Dæk til med et glas for at undgå at indånde ammoniakdampene.
3. Vent og se. Ammoniakken vil snart begynde at patinere skruerne. Indenfor ca. 5 minutter kan du afslutte processen ved at skylle skruerne i vand.