Salgs- og leveringsbetingelser for bestilling på www.ramsign.dk
Priser
Alle priser fremgår af Ramsign’s hjemmeside og gælder ved levering i alle lande. Priserne er gældende udsalgspriser i DKK (danske kroner) inkl. moms. Ved salg til virksomheder (med oplyst virksomhedsnummer) uden for Danmark, men i EU, fratrækkes momsen. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.
Ordrebekræftelse og korrektur
Indenfor 24 timer fremsendes ordrebekræftelse via e-mail indeholdende information om varer, pris og leveringstid. Ved bestilling af navneskilte og andre specialfremstillede skilte er ordrebekræftelsen tillige vedhæftet en korrektur. Eventuelle ændringsønsker i forhold til korrekturen skal være Ramsign ihænde hurtigst muligt inden 8 dage.
Betaling
Alle varer skal betales forud for levering ved betaling med betalingskort via Paypal. Vi accepterer alle førende betalingskort, herunder VISA/Dankort, Mastercard, EC, JCB og American Express. Paypal er den nemme og sikre måde at betale med betalingskort på. Det er gratis for dig at betale med dit betalingskort via Paypal. Det er ikke nødvendigt at etablere en Paypal konto for at foretage betalingen. Umiddelbart efter at du har gennemført betalingen modtager du en bekræftelse som bevis for din betaling. Dit køb er automatisk dækket af PayPals køberreklamationspolitik, som giver dig mulighed for at indsende en tvist for en vare, du ikke modtog. Du kan læse mere om Paypal her.
Levering og Leveringstid
Varerne leveres portofrit til modtageradressen. Varerne afsendes så vidt muligt samlet pr. post. Såfremt du bestiller varer med forskellige leveringstider er den seneste leveringstid derfor gældende. Idet varerne afsendes direkte fra vor fabrik samt fra vore lagre i Europa kan del-levering forekomme. Leveringstiden fremgår af Ramsign’s website og af ordrebekræftelsen. Ved bestilling af standardskilte er leveringstiden normalt 4-5 hverdage. Ved bestilling af specialnumre eller navneskilte må påregnes en leveringstid på 4 uger. Er leveringstiden længere, vil dette fremgå af din ordre/ordrebekræftelse. Leveringstiden er vejledende og gælder levering i EU. Vi kender dog ikke de lokale udbringningsforhold, hvorfor vi ikke kan love en bestemt leveringstid.
Returret / Fortrydelsesret
Ifølge Ramsign's garantipolitik har du ret til at returnere det købte inden 30 dage efter modtagelsen. Dette gælder for alle varer, uanset om der er tale om lagervarer eller varer som er fremstillet iflg. bestilling. Hvis du returnerer, skal varen/varerne være i samme eller væsentlig samme stand som ved modtagelsen, og ledsaget af:
A. Årsagen til returneringen
B. Dit navn og adresse
C. Det bankkontonummer hvortil du ønsker tilbagebetalingen overført
Du kan fortryde et køb ved at nægte at modtage varen, eller ved at returnere varen pr. post til Ramsign, Bybjergvej 14, DK-3060 Espergærde. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med returneringen. Såfremt det returnerede opfylder kravene, vil du inden 8 dage modtage en anvisning af beløbet, der modsvarer varernes pris, eksklusive evt. fragtomkostninger.
Reklamationsret
Du har 2 års reklamationsret ifølge dansk lovgivning. Ramsign's garanti rækker dog langt ud over lovkravet, idet der er 30 års reklamationsret på alle Ramsign's produkter. Såfremt du skulle være uheldig at modtage en forkert eller beskadiget vare, skal du inden 2 måneder meddele det til os pr. e-mail til: sales@ramsign.dk eller på telefon +45 39 300 320. Du kan udnytte reklamationsretten ved at sende varen retur, men husk at emballere produktet meget grundigt. Vi betaler naturligvis dine forsendelsesomkostninger, hvis dit produkt er en reklamation.
Lovting
Aftaler med Ramsign indgås på Dansk eller på Engelsk. Når du handler på ramsign.dk, gælder dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb. Som forbruger er du derfor beskyttet af den gældende lovgivning på området, dvs. primært Købeloven.
En eventuel tvist opstået i forbindelse med handel med Ramsign afgøres ved retten i København. Ramsign kan ikke drages til ansvar for andet end hvad der følger efter dansk lovgivning.
Fortrolig Information
Dine oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, o.s.v. behandles fuldt fortroligt, og bruges til at ekspedere din bestilling. Lovgivningskrav til erhvervsdrivendes regnskaber indebærer, at vi er nødt til at opbevare dine personoplysninger i fem år. Personoplysninger gemmes af Ramsign i en database på en sikker server, hvortil der ikke er direkte adgang fra Internettet. Vi videregiver naturligvis ikke dine personoplysninger til tredjemand. Ifølge Persondataloven har du mulighed for indsigt og indsigelse overfor de oplysninger, der vedrører dig. Ramsign modtager ikke oplysninger om dit betalingskort når du foretager en betaling. Transaktionen gennemføres via en lukket SSL-sikret (krypteret) forbindelse direkte mellem dig og Paypal. For mere information besøg venligst Paypal.